2012 Generalforsamling og fællesspisning

Dagsorden

Dagsorden 1. Velkomst. 2. Valg af referent og ordstyrer 3. Bestyrelsens beretning v. Malene Bichel, formand 4. Fremlæggelse af regnskab 2011 og budget 2012, v. Dorte Hyldstrup, kasserer regnskabet kan ses her og budgettet kan ses her 5. Forslag fra bestyrelsen om vedtægtsændringer:

Forslag 1: Nuværende ordlyd: §5 Udmeldelse skal ske med tre måneders varsel og stiles skriftligt til bestyrelsen. Eventuelt kontingent-tilgodehavende modregnes ikke. Foreslås ændret til: §5 Udmeldelse skal ske med en måneds varsel og stiles skriftligt til bestyrelsen. Eventuelt kontingent-tilgodehavende modregnes ikke.

Begrundelse: Det er nemmere for alle parter at man kan melde sig ud med kortere varsel.

Forslag 2: Nuværende ordlyd: §6 Foreningens ledelse: Foreningens bestyrelse består af 5 medlemmer valgt på generalforsamlingen repræsenterende branchen så bredt som muligt.Heraf er 3 valgt i lige år for 2 år ad gangen og 2 valgt i ulige år for to år af gangen Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær samt udpeger bestyrelsesmedlemmer eller foreningsmedlemmer til diverse råd og udvalg. Generalforsamlingen vælger såvidt muligt 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år af gangen. Desuden vælges 1 kritisk revisor, som er på valg hvert andet år.

Foreslås ændret til: §6 Foreningens ledelse: Foreningens bestyrelse består af 5 medlemmer valgt på generalforsamlingen repræsenterende branchen så bredt som muligt.Heraf er 3 valgt i lige år for 2 år ad gangen og 2 valgt i ulige år for to år af gangen Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer samt udpeger bestyrelsesmedlemmer eller foreningsmedlemmer til diverse råd og udvalg. Generalforsamlingen vælger såvidt muligt 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år af gangen.

Begrundelser: - Det virker mere effektivt at uddelegere sekretærfunktionen så den relaterer sig til de indholdsområder man i bestyrelsen tager ansvar for. - En kritisk revisor er en revisor som holder øje med om foreningen lever op til sit formål. Vi har i flere år haft svært ved at finde en person til denne opgave og mener at vi i en forening af vores størrelse kan leve op til dette ansvar ved at have åbent bestyrelsesarbejde og god kontakt med medlemmerne. Derfor blev denne ændring foreslået på generalforsamlingen 2011.

Forslag 3: Nuværende ordlyd: §9 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes ordinært en gang årligt med 6 ugers skriftlig varsel og efterfølgende udsendelse af dagsorden, regnskab og budget 2 uger før afholdelsen. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 15% af foreningens medlemmer indsender begæring om dette. Vedtægtsændringer afgøres skriftligt og med 2/3 majoritet af de tilstedeværende på generalforsamlingen. Øvrige spørgsmål afgøres ved almindelig stemmeflertal. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.

Foreslås ændret til: §9 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes ordinært en gang årligt med 6 ugers skriftlig varsel og efterfølgende udsendelse af dagsorden, regnskab og budget 2 uger før afholdelsen. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 15% af foreningens medlemmer indsender begæring om dette. Vedtægtsændringer afgøres skriftligt og med 2/3 majoritet af de tilstedeværende på generalforsamlingen. Øvrige spørgsmål afgøres ved almindelig stemmeflertal. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 18 dage før generalforsamlingen.

Begrundelse: Det er ikke smart at der kan indkomme forslag samme dag som dagsordenen skal udsendes.

  1. Valg til bestyrelsen. Bestyrelsen består af fem medlemmer, som vælges for toårige perioder, samt en suppleant På valg er i år Jeanette Højby, Dorte Hyldstrup og Malene Bichel, som alle er villige til genvalg. Lili Winkel ønsker endvidere at udtræde af bestyrelsen før hendes valgperiode udløber Se vedtægterne her
  2. Evt.

Referat

Generalforsamling 21 marts 2012

Tilstede : Bente Zaber, Ulla Munch, Lili Winkel, Malene Bichel, Dorte Hyldstrup, Jeanette Højby Afbud: Gitte Degn Calstrup, Nana Fagerberg, Tine Olsen

Ordstyrer : Lili Winkel Referent : Jeanette Højby

Bestyrelsens beretning: Ved Formand Malene Bichel Kære Medlemmer af dansk Vokalforening. Foreningens formål siger: Foreningen er en ...”brancheforening for personer, der beskæftiger sig professionelt med den menneskelige stemme, at oplyse og indsamle information om forskning og udvikling indenfor branchens område, deltage i internationale samarbejder samt at stimulere dialogen og samarbejdet mellem branchens faggrupper. Dette sker gennem afholdelse af faglige møder, kurser, seminarer samt udveksling af erfaringer.” I forhold til dette formål har Dansk Vokalforening haft et sundt og frugtbart foreningsår.

Konstituering: Bestyrelsen startede på sit første møde med en åben runde omkring forventninger til bestyrelsen og til vore egne roller i bestyrelsen og konstituerede os på baggrund heraf således: Malene Bichel, formand Dorte Hyldstrup, kasserer Jeanette Højby næstformand Lili Winkel og Nana Fagerberg: menige bestyrelsesmedlemmer Tina Simpria Olsen, suppleant. Desuden uddelegerede vi flg ansvarsområder: International kontakt, EVTA kontakt:Nana Fagerberg.
Stemmens Dag: Malene Bichel. Repræsentantskab for Rytmisk Center. Dorte Hyldstrup Musikzonen. Malene Bichel Hjemmeside: Jeanette Højby, Dorte Hyldstrup og Malene Bichel

Foreningen som netværk: Dansk Vokalforening er en landsdækkende forening og vi bestræber os på at blive bedre og bedre til at leve op til denne rolle. Der er stadig overvægt af arrangementer i København, og der er flest bestyrelsesmedlemmer i Københavnsområdet, men vi er opmærksomme på dette og er åbne for initiativer der kunne ændre dette billede. Derfor er vi meget glade for de forskellige lokale og regionale netværk af sanglærere eller stemmearbejdere som for tiden opstår rundt omkring. Vi er i bestyrelsen opmærksomme på vores landsdækkende opgave i at støtte og promovere disse netværk, og indgå i samrbejder med dem om aktiviteter i hele landet.

Ny hjemmeside. Et af de områder der peger i landsdækkende retning er den netbaserede kommunikation. Foreningens ansigt på nettet har i år fået en tiltrængt opdatering med ny hjemmeside og nyt logo. På den nye side kan medlemmer som tidligere oprette events og andre opslag. Man kan nu også lave en profil med foto og man kan linke sine events til Facebook events. Hjemmesiden er stadig ny, -så vi arbejder løbende med forbedringer i takt med at vi opdager forskellige behov og møder forskellige problemer. Jeanette Højby og Malene Bichel stod for designovervejelser sammen med programmøren, Malene Bichel har stået for den daglige webmastering, og Dorte Hyldstrup for kommunikation omkring kontingent og medlemskab. Desuden har vi stadig en Facebookside, hvorfra vi reklamerer med vore arrangementer og hvor alle interesserede, uanset medlemsskab af foreningen kan deltage i debat og vidensdeling. Hele bestyrelsen er administratorer på denne side.

Medlemsarrangementer: Medlemsarrangementerne har vi i bestyrelsen set som en af vore primære aktiviteter, da det at mødes og udveksle viden, undren, tanker og praktiske arbejdsformer er et centralt element i at have en levende forening. Medlemsarrangementerne i dette foreningsår har været:

10/9: Vidensdelingsdag for foreningens medlemmer på Rytmisk Center, Vesterbrogade, København: Vi startede dagen med en stemmemeditation ved Malene Bichel, Ulla Munck præsenterede sit arbejde med sceneskræk og arbejdsmiljø blandt sangere og Dorte Hyldstrup præsenterede nogle aspekter af metodikken i Estill Voice training System. Foreningen bød på en frokost, og vi så om eftermiddagen nærmere på vor egen mere eller mindre indforståede terminologi indenfor stemmeteknik i en “begrebscafe” som Malene Bichel faciliterede. Inden den fælles opsamling, hvor vi fik mange gode ideer til fremtidige aktiviteter i foreningen, delte vi os op i grupper og legede Circle song. Der var ca 25 deltagere og så god energi på dagen at det var oplagt at gentage succesen. Derfor besluttede vi straks at lade dette blive en ny tradition og medlemsdagen for næste sæson er allerede planlagt til 8/9 2012

10/11 havde vi åben medlemsaften, hvor Sanne Graulund inviterede os ind i sine metoder og tanker med bindevævsarbejde (inspireret af Rolfing) i stemmetræningen Denne aften foregik på Vesterbro i de hyggelige lokaler, Kulissen, som var venligt udlånt af et af vore medlemmer og tidligere bestyrelsesmedlemmer, Nini Matessi Schou. Der var 20 deltagere.

30/1 havde vi indkaldt til vidensdalingsaften om performance og storytelling i stemmearbejdet i Verdenskulturcentret Nørrebro. Det fik Birgitte Getting, som slet ikke var medlem til at melde sig på banen, og aftenen ændrede sig spontant til at foregå som spændende oplæg og praktiske øvelser med Birgitte om improvisation og performance. Vi var 8 deltagere

De 2 aftenarrangementer har været åbne for alle, og med entre på 30 kr for ikke medlemmer, mens vidensdelingsdagen var udelukkende for medlemmer

Der er ikke umiddelbart planer om flere arrangementer i år, da Vokalforeningen er meget involveret i Stemmens Dag i Rundetårn. Kommer der en oplagt ide eller et initiativ fra et medlem eller en mindre gruppe, er vi dog altid parate til at bakke det op.

Vi oplever stigende interesse for videndeling og stor villighed fra medlemmer til at bidrage med oplæg, aktiviteter og en hjælpende hånd, så vi glæder os til at se både kendte og nye ansigter og høre kendte og nye stemmer i alle roller næste år, hvor medlemsaftner fortsat vil være et højt prioriteret område i bestyrelsesarbejdet. Et af bestyrelsens indsatsområder er stadig at forsøge at lave medlemsarrangementer med lidt større budget og også med udenlandske oplægsholdere, ved at opprioritere langtidsplanlægning, samarbejde med andre foreninger og fundraising. Stemmens dag Foreningen er traditionen tro involveret i planlægning og afholdelse af fejringen af den internationale stemmedag ved ”Stemmens Dag i Rundetårn 14.4 ”. Stemmens Dag har foregået hvert andet år siden 2006 og en gennemgående initiativgruppe med repræsentanter fra alle dele af stemmeverdenen arbejder frivilligt med fundraising, planlægning og afvikling. Der er eksperimentarier og workshops i løbet af dagen og Vokalforeningen har på dagen en stand, hvor alle foreningens medlemmer er velkomne til at lægge pr-materiale. Standen er hele dagen bemandet med medlemmer, som deltager frivilligt dog mod forplejning og gratis adgang. Om aftenen er der koncert med tre kor som dela præsenterer lidt af eget repertoire, dels indgår i sammen med publikum i en større fællesimprovisation under ledelse af Gösta Petersen og Niels Græsholm. Malene har deltaget i planlægningsgruppen Internationalt samarbejde: Som bekendt er Dansk Vokalforening medlem af den Europæiske paraplyorganisation, EVTA (Europaean Voice Teachers Association) I EVTA har årets store temaer været præsidentskifte i 2013 og nyorganisering af det digitale kommunikation med fokus på ny EVTA-hjemmeside og mulig tilkobling af nationale hjemmesideløsninger. Nana Fagerberg og Malene Bichel deltog i forhandlingerne om hjemmesideløsninger og støttede sammen med de andre lande EVTA bestyrelsens internationale hjemmesideprojekt, men valgte at finde vor egen nationale løsning. Det viste sig at der ikke var nævneværdige fordele ved det fælles tilbud, hverken økonomisk eller indholdsmæssigt, og da vi allerede i forberedelserne fandt kommunikationen tung og besværlig, mente vi at der var fordele ved en løsning, hvor vi havde vores support og kreativitet i Danmark. Med hensyn til præsidentskiftet, er der i år tale om en slags overgangsordning, hvor den kommende præsident Outi Kähkönen Fra Sibelius instituttet i Helsinki, Finland allerede er valgt, så hun har et år til at se over skulderen på den afgående præsident, Norma Enns fra Tyskland. Danmark er flere gange blevet bedt om at stille op med en kandidat til dette råd, og Malene har indvilliget i at lade sig stille op til rådet for næste valgperiode. Hvis Malene bliver valgt ind, er det bestyrelsens hensigt jævnligt at kunne stille med to repræsentanter til rådsmøder, hvor den ene plads kan financieres internationalt. Nana Fagerberg deltager i det internationale rådsmøde og generalforsamling i forbindelse med Eurovox i Munchen 13.-15. april 2012, hvor hun ligeledes er udpeget til det internationale bedømmelsesudvalg indenfor rytmisk sang. Dorte Hyldstrup deltager som oplægsholder på denne konference. Tak Alt i alt ser vi tilbage på et rart, sundt og frodigt arbejdsår for Dansk Vokal Forening. Vi har medlemsfremgang og vi har konkret og praktisk kontakt med flere og flere medlemmer og foreningen synes på den måde at trives. Dettte kommer ikke af den blå luft - og ingenting. Derfor er der en række mennesker der skal have en tak: Tak til oplægsholdere og deltagere på medlemsaftnerne Tak til brugere af hjemmesiden og til støtter på Facebook Tak til folk som har modtaget og videresendt pr for vore arrangementer tak til de steder vi har brugt lokaler Tak til samarbejdsparter i EVTA, Gong, Stemmens dag, Kulissen, Rytmisk Center,

Tak til hele den siddende bestyrelse, incl. suppleant. Bestyrelsesarbejdet har været præget af jævnlige møder med stort fremmøde og en udpræget “løften i flok”. Det er blevet prioriteret af alle at komme til møderne, være nærværende, ærlige og konstruktive og vi har haft mange gode samtaler og er i gang med mange fremadrettede ideer. Desuden har det uddelegerede praktiske arbejde med medlemsarrangementer, internationalt rådsarbejde og regnskab båret præg af stor ansvarlighed fra de som stod med opgaverne og stor tillid fra resten. Tak til de som har stået for forplejningen i aften Tak til deltagerne på denne generalforsamling, for at deltage og for at lytte til dette indlæg.

Fremlæggelse af regnskab 2011 og budget 2012 v. Dorte Hyldstrup

Dorte Hyldstrup gennemgik regnskabet for 2011, og det ser pænt ud med Et overskud på 18.000 kr. Regnskabet for 2011 blev godkendt.

Budgetforslaget for 2012 blev gennemgået og vi besluttede at ændre kontorhold til 1500 kr. Budgetforslaget for 2012 blev godkendt

Forslag fra bestyrelsen om vedtægtsændringer

Forslag 1: Nuværende ordlyd: §5 Udmeldelse skal ske med tre måneders varsel og stiles skriftligt til bestyrelsen. Eventuelt kontingent-tilgodehavende modregnes ikke. Foreslås ændret til: §5 Udmeldelse skal ske med en måneds varsel og stiles skriftligt til bestyrelsen. Eventuelt kontingent-tilgodehavende modregnes ikke. Begrundelse: Det er nemmere for alle parter at man kan melde sig ud med kortere varsel. Forslag 1 blev vedtaget skriftligt med 6 stemmer for, ud af 6.Hermed er vedtægtsændring godkendt Forslag 2: Nuværende ordlyd: §6 Foreningens ledelse: Foreningens bestyrelse består af 5 medlemmer valgt på generalforsamlingen repræsenterende branchen så bredt som muligt.Heraf er 3 valgt i lige år for 2 år ad gangen og 2 valgt i ulige år for to år af gangen Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær samt udpeger bestyrelsesmedlemmer eller foreningsmedlemmer til diverse råd og udvalg. Generalforsamlingen vælger såvidt muligt 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år af gangen. Desuden vælges 1 kritisk revisor, som er på valg hvert andet år. Foreslås ændret til: §6 Foreningens ledelse: Foreningens bestyrelse består af 5 medlemmer valgt på generalforsamlingen repræsenterende branchen så bredt som muligt.Heraf er 3 valgt i lige år for 2 år ad gangen og 2 valgt i ulige år for to år af gangen Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer samt udpeger bestyrelsesmedlemmer eller foreningsmedlemmer til diverse råd og udvalg. Generalforsamlingen vælger såvidt muligt 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år af gangen. Begrundelser: - Det virker mere effektivt at uddelegere sekretærfunktionen så den relaterer sig til de indholdsområder man i bestyrelsen tager ansvar for. - En kritisk revisor er en revisor som holder øje med om foreningen lever op til sit formål. Vi har i flere år haft svært ved at finde en person til denne opgave og mener at vi i en forening af vores størrelse kan leve op til dette ansvar ved at have åbent bestyrelsesarbejde og god kontakt med medlemmerne. Derfor blev denne ændring foreslået på generalforsamlingen 2011. Forslag 2 blev vedtaget skriftligt med 6 stemmer for, ud af 6. Hermed er vedtægtsændring godkendt. Forslag 3: Nuværende ordlyd: §9 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes ordinært en gang årligt med 6 ugers skriftlig varsel og efterfølgende udsendelse af dagsorden, regnskab og budget 2 uger før afholdelsen. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 15% af foreningens medlemmer indsender begæring om dette. Vedtægtsændringer afgøres skriftligt og med 2/3 majoritet af de tilstedeværende på generalforsamlingen. Øvrige spørgsmål afgøres ved almindelig stemmeflertal. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen. Foreslås ændret til: §9 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes ordinært en gang årligt med 6 ugers skriftlig varsel og efterfølgende udsendelse af dagsorden, regnskab og budget 2 uger før afholdelsen. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 15% af foreningens medlemmer indsender begæring om dette. Vedtægtsændringer afgøres skriftligt og med 2/3 majoritet af de tilstedeværende på generalforsamlingen. Øvrige spørgsmål afgøres ved almindelig stemmeflertal. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 18 dage før generalforsamlingen. Begrundelse: Det er ikke smart at der kan indkomme forslag samme dag som dagsordenen skal udsendes. Forslag 3 blev vedtaget skriftligt med 6 stemmer for, ud af 6. Hermed er vedtægtsændring godkendt.

Valg af bestyrelsen: På valg er Jeanette Højby, Dorte Hyldstrup og Malene Bichel som alle er villige til genvalg Lili winkel ønsker endvidere at udtræde af bestyrelsen før hendes valgperiode udløber. Tine Olsen –suppleant ønsker at udtræde af bestyrelsen. Gitte Degn Calstrup ønsker at stille op til bestyrelsen.

Valgt er : Jeanette Højby ( 2 år) Malene Bichel (2 år) Dorte Hyldstrup (2 år ) Gitte Degn Calstrup ( 1 år )

Desuden er Nana Fagerberg en del af bestyrelsen Bestyrelsen konstituere sig ved førstkommende møde.

Eventuelt Forslag fra Ulla Munch ang. Kontingent på stemmens dag At give rabat hvis man melder sig ind på dagen. Bestyrelsen tager det op på næste bestyrelsesmøde.

Forslag til bestyrelsen : om at lave reklame for vokalforeningen for nyuddannede konservatorie-elever og andre stemme -uddannede. Bestyrelsen tager emnet op på næste bestyrelsesmøde.